For flere år siden læste jeg en artikel om en sygeplejerske, der arbejdede på et hospice i Australien. Hun samlede på baggrund af de mange samtaler med patienterne en top fem over de døendes fortrydelser:

1. Jeg ville ønske, jeg havde haft mod til at være tro mod mig selv og ikke blot leve op til andres forventninger.
2. Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så meget.
3. Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser.
4. Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakt til mine venner.
5. Jeg ville ønske, at jeg havde ladet mig selv være lykkeligere.

Vil du ligge på dit dødsleje og opdage, at du har prioriteret forkert i dit liv?

Vil du lade livet danse forbi?

Først når livet har passeret, opdager mange mennesker, at de har prioriteret og handlet forkert i deres liv. De opdager, at lykken er et valg , og at angsten for forandring har afholdt dem fra at mærke efter. Smag lige på det.

Hvis du er så heldig, at du stadig har muligheden for at lukke livet og lyset ind, så kom i gang og tag ansvar for dit eget liv. For nogen vil en opsang og en reminder være tilstrækkelig – for andre kræver det, at de rækker hånden ud efter hjælp.

Det hele handler om at finde hjem til din kerne og mærke efter, hvad der er rigtigt (og forkert) for dig. Når du skaber balance i dit liv og bliver bevidst om, hvordan du får dig selv med i de ting, du foretager dig, så høster du livskvalitet.

For mit vedkommende blev jeg tvunget ud i en livskrise, da jeg var ganske ung – i dag betragter jeg min livskrise som en gave. Når omstændighederne er, som de er, så er jeg taknemmelig for udfaldet, fordi jeg fik hjælp til at finde ind til min kerne og være tro mod mig selv. Alene af den grund har jeg kunnet træffe de rigtige valg (privat såvel som arbejdsmæssigt) uden at være forstyrret af et filter, der gjorde, at jeg handlede ud fra, hvad jeg burde gøre, hvad andre tænkte om mig eller lignende.

Hvordan finder du hjem til dig?

Hvem og hvad gør dig glad?

SØG DET OG DYRK DET!

Det er ikke hverken dit arbejde, dine penge eller dine overfladiske kontakter, der holder dig i hånden på dit dødsleje. Når du en dag befinder dig på din sidste dag, så er jeg overbevist om, at du vil tænke tilbage på de oplevelser, du delte med de mennesker, der står dig nærmest – og mit håb er, at du i god tid har sørget for, at din livskonto er spækket til randen med dejlige oplevelser og gode mennesker.

Læg mobilen fra dig, tag dine nærmeste i hånden og vær til stede lige nu og her.

Kig op i himlen, træk vejret dybt ned i maven og find hjem til dig selv.

Med håb om en god hjemrejse,

Kærligst Kirstine