En blæsende aften i januar talte jeg med en god ven i telefonen. Han havde brug for at vende en udfordring fra sit privatliv.

Samtalen udviklede sig, og pludselig havde vi talt om emnet i to timer. Kort fortalt fandt vi i fællesskab ud af, at han var fastlåst i nogle mønstre og handlinger, der havde rødder tilbage til hans fortid, men som stadig påvirkede den måde, han reagerede og handlede på den dag i dag.

Samtalen var en øjenåbner for ham, og han fortalte mig efterfølgende, at han oplevede et behov for at gå til psykolog – men at han jo ikke ligefrem var syg nok til den slags. Her udviklede samtalen sig yderligere, fordi jeg blev nysgerrig på den udlægning.

Jeg var overrasket over hans tanker om ”det at gå til psykolog”. Godt nok er han født i en by, hvor normen er, at fysisk og psykisk ubehag skal arbejdes væk, og hvor ”rigtige mænd” tager en panodil og kører på arbejde med 40 i feber. Men hans ord ramte mig alligevel lige i hjertet – for tænk hvis flere mennesker går rundt med tanken om, at de først er berettiget til at opsøge en psykolog, hvis de har en diagnose, eller kun overvejer det som et alternativ til at springe ud foran det næste tog.

Samtalen gav anledning til at skrive min FAQ, hvor jeg svarer på spørgsmålene:

• Hvem går til psykolog?
• Hvorfor gå til psykolog?
• Er jeg syg, fordi jeg går til psykolog?

Her skriver jeg bl.a., at det aldrig vil være mit udgangspunkt, at du er syg, når jeg taler med dig. Tværtimod er det både sejt og selvkærligt, at du tager vare på dig selv ved at tage kontakt til en psykolog. Lige såvel som det er stærkt og omsorgsfuldt, når forældre tager ansvar for deres barn og opsøger en psykolog, fordi de har en fornemmelse af, at et terapiforløb kan være gavnligt for deres søn eller datter.

Mit håb er, at synet på ”det at gå til psykolog” fremadrettet vil blive endnu mindre tabuiseret, og at det endda vil fremkalde den fortjente respekt at have styrken og overskuddet til at arbejde med sig selv.

Under min FAQ svarer jeg også på spørgsmålet:

• Har jeg råd til at gå til psykolog?

Tør hun virkelig italesætte det, tænker du måske? Og ja, det gør jeg! Simpelthen fordi jeg ved, at penge er en faktor, der bekymrer og tilbageholder mange, når de har brug for hjælp.

Jeg kan af gode grunde ikke svare på, om du har råd til at gå til psykolog, men jeg kan vende det om og spørge, om du har råd til at lade være? I nogle tilfælde kan det nemlig være et spørgsmål om at prioritere anderledes i en periode. Det handler om at betragte terapien som en investering, der kan få positiv indflydelse på resten af dit liv.

Jeg oplever ofte, at folk bruger penge og energi på at vedligeholde og pleje den ydre del af kroppen – der købes tøj, sko og plejeprodukter, der udøves fitness og styrketræning, og der nydes lange behandlinger ved frisøren. Det skal ikke underkendes, og det er for flertallet en betydningsfuld faktor at fremstå fin og præsentabel udadtil. Min erfaring viser blot, at det ofte bliver på bekostning af den indre psykiske trivsel, fordi den sjældent kan give det samme ”quick fix”, og fordi det er en proces, der kræver tålmodighed og styrke. Det er her, at et ensidigt fokus på det ydre bliver en uhensigtsmæssig prioritering.

Hemmeligheden er nemlig, at styrke, ro, udstråling, harmoni og balance udspringer fra din indre kerne, der bør plejes, vandes og drages omsorg for. Har du et sundt og afbalanceret fundament, vil din psykiske trivsel virke positivt ind på alle andre aspekter i livet.

Min pointe er, at det i mange tilfælde forholder sig sådan, at smerten ved at slippe pengene er mindre end smerten ved at blive hængende der, hvor du befinder dig lige nu.

Hvis ikke du får hjælp, hvad er konsekvensen så?

Det er dit liv – og det er dit valg.

Med håb om en lys mandag aften,

Kærligst Kirstine

Pssst… min ven er startet hos en dygtig psykolog i København. Godt nok har han det bedst med at kalde hende ”min rådgiver”, og fred være med det – bare hun hjælper ham, og det gør hun. Han strålede nemlig af overskud i påsken, da jeg mødte ham.