FAQ
Mange forskellige mennesker – både børn, unge og voksne – går til psykolog, og der er ingen facitliste for, hvor godt eller dårligt, man skal have det. Virkeligheden er, at også mange opsøger en psykolog for at udvikle sig selv, få hjælp til at udfolde sine potentialer og få mere ud af det liv, der ligger foran dem. Der findes således ikke noget entydigt svar på, hvem der opsøger en psykolog.
Jeg møder f.eks. et barn, der er ramt af sorg i forbindelse med tab af en forælder (ved død eller skilsmisse), jeg møder en teenager, der har svært ved at navigere i de forandringer, der sker, og jeg møder en voksen mand eller kvinde, der har brug for konkrete redskaber til at tackle en problemstilling i familien eller på arbejdet. Selvom de nævnte eksempler omhandler forskellige mennesker, forskellige aldersgrupper og forskellige livsomstændigheder, så har klienterne det til fælles, at de alle befinder sig på et sted, hvor de har det svært – og hvor det kan være vanskeligt at se lyset og finde fodfæste. Det er en subjektiv følelse, og det er dét, det handler om.
I min praksis kan jeg hjælpe dig med at opnå forståelse for og finde mening i de symptomer, du oplever. Formålet er, at vi i fællesskab får udviklet bedre og sundere strategier med henblik på at skabe en tryg, fremtidig handleplan.
Kan jeg ikke bare tale med min bedste ven, min kæreste eller min mor?
Jo, det kan du godt, men det er ikke altid tilstrækkeligt. Mange mennesker oplever, at den afgørende forskel finder sted hos psykologen.
Det handler for det første om, at en psykolog besidder den fornødne uddannelse, hvor terapien hviler på et solidt, teoretisk fundament. Således har psykologen mulighed for at hjælpe dig ved at gøre brug af en række terapeutiske værktøjer og metoder, der virker.
En anden fordel er, at psykologen kan være langt mere objektiv end dine venner eller din familie. Mange klienter oplever det som en stor lettelse, at de kan dele tanker og problemstillinger med en psykolog, der ikke er involveret i deres liv på samme måde som deres venner eller familie. Det kan handle om, at det kan være sårbart for klienten at åbne sig for de mennesker, der står nærmest, eller det kan handle om, at klienten er bange for at gøre familie eller venner kede af det ved en eventuel involvering.
Som psykolog er jeg desuden underlagt tavshedspligt. Det betyder, at de oplysninger, du deler med mig, kan deles i tillid til, at de ikke videregives.
Nej, det behøver du absolut ikke at være. Det vil aldrig være mit udgangspunkt, at du er syg, når jeg taler med dig. Tværtimod er det både sejt og selvkærligt at tage vare på sig selv ved at tage kontakt til en psykolog. Lige såvel som det er stærkt og omsorgsfuldt, når f.eks. forældre tager ansvar for deres barn og opsøger en psykolog, fordi de har en fornemmelse af, at et terapiforløb kan være gavnligt for deres søn eller datter.
Når vi oplever fysisk eller psykisk ubehag, kan vi være tilbøjelige til at ignorere og overhøre de kropslige og følelsesmæssige signaler. Det er helt naturligt og en måde at overleve på. På sigt kan det dog være uhensigtsmæssigt, hvis symptomerne ikke bliver taget alvorligt.
Som udgangspunkt betragter jeg det som et sundhedstegn, når mine klienter henvender sig med fysisk eller psykisk ubehag. Det kan lyde absurd, men det gør jeg, fordi jeg tror på, at ubehaget er kroppens måde at fortælle dig, at det er tid til at stoppe op.
I min optik er du altså ikke syg, fordi du går til psykolog. Virkeligheden er, at også mange opsøger en psykolog for at udvikle sig selv, få hjælp til at udfolde sine potentialer og få mere ud af det liv, der ligger foran dem. Det kan være et udtryk for overskud og en bevidsthed om, at din psykiske trivsel er en altafgørende faktor for at få skabt et godt liv.
Det spørgsmål kan jeg af gode grunde ikke besvare, men jeg kan vende det om og spørge, om du har råd til at lade være? I nogle tilfælde kan det nemlig være et spørgsmål om at prioritere anderledes i en periode. Målet med terapien er, at du skal hjælpes derhen, hvor du ønsker at være. For nogle mennesker kræver det mange sessioner – for andre kræver det færre. Det handler om at betragte terapien som en investering, der kan få positiv indflydelse på resten af dit liv.
Jeg oplever ofte, at folk bruger penge og energi på at vedligeholde og pleje den ydre del af kroppen – der købes tøj, sko og plejeprodukter, der udøves fitness og styrketræning, og der nydes lange behandlinger ved frisøren. Det skal man ikke underkende, og det er for flertallet en betydningsfuld faktor at fremstå fin og præsentabel udadtil. Min erfaring viser blot, at det ofte bliver på bekostning af den indre psykiske trivsel, fordi den sjældent kan give det samme ”quick fix”, og fordi det er en proces, der kræver tålmodighed og styrke. Det er her, at et ensidigt fokus på det ydre bliver en uhensigtsmæssig prioritering.
Hemmeligheden er nemlig, at styrke, ro, udstråling, harmoni og balance udspringer fra din indre kerne, der bør plejes, vandes og drages omsorg for. Har du et sundt og afbalanceret fundament, vil din psykiske trivsel virke positivt ind på alle andre aspekter i livet.